Foredrag

Book foredrag, der berører det moderne liv, dig, samfundet og arbejdslivet. Velegnet til morgenmøder, gå-hjem-møder, miniworkshops og temadage.


Karrierens Stress DNA

”If you can dream it, you can do it” Eller hvad?
I tages med på en gevaldig hudløs ærlig opdagelsesrejse i lykkedrømme.


Med mange års skarpe iagttagelser, viden om karrierens mange facetter, teknologiens og livets foranderlighed, bliver I taget med tilbage til de årtier, der i dag påvirker nutidens moderne arbejdsliv. Det bliver en opdagelsesrejse udover det sædvanlige, hvor vaneprægede dogmer slagtes og lærerige indsigter afsløres – råt for usødet.

Vi sætter den store lup på generationskultur, succes, livsstil og stressforgiftningen som slangen i paradiset.

Det bliver en mægtig inspirerende, morsom og udviklende rejse.

Kan man elske sin arbejdsplads?

Hvem vil ikke gerne have fantastiske kolleger, der udsender god energi, og får dig til at blomstre? Hvem vil ikke gerne kunne sige til middagsselskaber med vennerne, ”jeg rå elsker simpelthen min arbejdsplads”, i stedet for det modsatte?

Foredraget sætter spot på det gode kollegaskab. Hvordan forvandler man et skræntende arbejdsmiljø til et miljø med god energi og en højre well-being faktor på kolleganiveau, så hverdagsglæden vokser og smitter af på teamets, afdelingens og virksomhedens bundlinjeresultat?

  • Scenen sættes med egne historier fra det virkelige liv. De negative og lærerige. De positive og glædelige. Der tages fat i on-boarding strategier. Og med et gevaldigt kærligt spark bagi, ses der på den sofistikerede mobber, bevidste og ubevidste bias, faglig viden om trivsel og det gode arbejdsmiljøs systematiske påvirkning af sygefravær og stress.

    Men kan man komme til at elske sin arbejdsplads og skabe bedre trivsel? Ja, er det korte svar.

    På ryggen af historierne fra det virkelige liv og fakta, der giver stof til eftertanke, bindes foredraget sammen med positive incitamenter og redskaber, der får jer ud af starthullerne og tage ansvar for en langtidsholdbar strategi og autentisk indsats, der forbedre kollegaskabet, arbejdsmiljøet og hverdagsglæden.

    Foredraget er en saltvandsindsprøjtning af alvor og redskaber til at søsætte positive tiltag. Formen er bestemt ikke tandløs – og sætter også humoren i spil.

Ramt af millennials feber?

Mange ledere og organisationer rammes af angsten for ledelse af millennials i øjeblikket. Det er næsten nået så vidt, at der er skabt et skræmmebillede på linje med ’visitors from space’.


Foredraget henvender sig til mellemledere og andre ledergrupper, og går bagom de påstande, der florerer omkring millennials indtræden i erhvervslivet. Er de virkelig så meget anderledes i deres adfærd og forventninger til arbejdslivet, som det antages? Yvonne Carlstedt har senest arbejdet med rådgivning af bl.a. en gruppe millennials i de første 6 måneder af 2019.

Foredraget tager fat i generation Y og Z’s forhold til karriere, forventninger, selvbevidsthed, mod, motivation, purpose, titler, anerkendelse, disruption, SoMe, etik, moral og meget mere. Det er super velegnet som morgenmøde, hvor der lægges op til dialog om forestillinger versus realiteter.

Store forventninger

Vores grandiose forventninger til karrieren, livet, kæresteforhold, ægteskab og børn tages kærligt under behandling.

Hvilke billeder og forestillinger har du indløst til den rejse?
Er du tilstede mens tid er? Altså sådan rigtig tilstede?

I dette foredrag udfordres deltagerne på livets store forventninger. Det skal nok sætte gang i meget genkendelige situationer, eftertanke – og lattermusklerne.

Alle foredrag kan kombineres og tilpasses 100 % jeres mål for dagen. Med en tæt dialog omkring jeres ønsker sikres det, at der rammes plet.

Foredrag kan varierer fra 30 minutter til 2 timer.

De kan også bookes som workshops af ½ dages varighed.

Skal jeg ikke bare komme ud til jer?
Klik på den røde knap med kuverten og skriv til mig.


Så tager vi en snak derfra!